WeBible

1 - Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.

2 - Det maa de sige, som ere genløste af Herren, de, han har genløst af Modstanderens Haand,

3 - og de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet.

4 - De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi;

5 - de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem.

6 - Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.

7 - Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.

8 - Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;

9 - thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.

10 - De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern;

11 - thi de havde været genstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;

12 - og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.

13 - Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.

14 - Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.

15 - Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;

16 - thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.

17 - De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.

18 - Deres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.

19 - Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.

20 - Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.

21 - Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn

22 - og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.

23 - De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande,

24 - de saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet.

25 - Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.

26 - De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsagede under Ulykken.

27 - De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var udtømt.

28 - Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.

29 - Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.

30 - Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.

31 - Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn

32 - og ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.

33 - Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;

34 - et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.

35 - Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kildegrund.

36 - Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi.

37 - Og de besaaede Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt.

38 - Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.

39 - Derefter bleve de formindskede og nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedrøvelse.

40 - Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk.

41 - Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde.

42 - De oprigtige skulle se det og glæde sig; men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til.

43 - Hvo er viis, at han bevarer disse Ting og forstaar Herrens Miskundhed!